Aktiv kunstforening


En forening af kunstydere og kunstnydere

G O D T   N Y T Å R

Værkstederne åbner i uge 1 - på glædeligt gensyn

Se de planlagte aktiviteter under værkstedstiderne

Værkstedstider UNDER BIRKEN

MALING:

Mandage kl. 13-16 og kl. 19-22. 

Onsdage kl. 14-17. 

Torsdage kl. 13-16. For mænd. 

Torsdage kl. 19-22. 


FILTNING:

Tirsdage i ulige uger kl. 12–16.30.


VILD, SKØR, KREATIV TEKSTIL:

Mandage kl. 15-17.


GLAS:

Onsdage kl. 14-17. 


LER:

Mandage kl. 13-16 og kl. 19-22.

Onsdage kl. 14-17.

Torsdage kl. 19-22.

Når værkstederne holder åbent, er det ikke kun for de specielle ”hold”. Du er altid velkommen til at benytte en åben dag til at arbejde med det, du har lyst til/er i gang med.


Klubaftener er kun for medlemmer. Du er velkommen som gæst de første par gange for at se, om foreningen er noget for dig. 


Kontaktpersoner for de forskellige værksteder ses under Medlem og foreningen

Årets aktiviteter



Sådan tilmelder du dig aktivitet


  1. Mail din tilmelding til kasserer@LSKunst.dk. Oplys dato for arrangement, navn, evt. bespisning og kørsel (kan du lægge bil til, hvor mange personer kan du have med, eller ønsker du kørelejlighed).                             
  2. Vi bestræber os på at sende kvittering for modtaget tilmelding, men vi når det ikke altid, husk derfor: Tilmelding er først gældende, når du har betalt. 
  3. Du betaler aktiviteten med bankoverførsel reg. 1551 konto 5303443. Oplys navn og aktivitetsdato - betalinger uden denne information betragtes som donation til foreningen.  
  4. Tilmeldingsfrist og betalingsfrist skal overholdes. Tilmeld dig gerne i god tid, men betal først tæt på fristen for bindende tilmelding.

 


Sådan afmelder du dig aktivitet


  1. Mail din afmelding til kasserer@LSKunst.dk. Oplys dato for arrangement og navn.                           
  2. Vi bestræber os på at sende kvittering for afmelding, men vi når det ikke altid.
  3. Du får kun refunderet deltagerbetaling, hvis du afmelder, inden tilmeldingsfristen udløber.



Spørgsmål til aktivitet

Spørgsmål skal altid stilles til aktivitetens tovholder (tovholder er angivet under hver arrangement). 

 

Ved kørsel i ”fælles biler” betaler hver passager 30 kr. til chaufføren, med mindre andet er angivet. 

Ekskursioner


Ekskursion til Glyptoteket

(Jette og Karen)

Søndag 14/1

S-tog fra Måløv station kl. 9.57 mod København

Mødetid på museet kl. 10.45


Vi får en guidet tur i udstillingen ”Efter naturen”.”Naturen findes ikke længere, den vilde, af mennesket uberørte utæmmede natur er for længst historie”, citat af Josefine Klougart.Hendes tekster går i dialog med Glyptotekets landskabsmalerier. Efter den guidede tur går vi på egen hånd en tur i udstillingen med Joaquin Sorolla ”Lys i bevægelse”. Han er især berømt for sin behandling af lys, farver og naturfænomener.Han var samtidig med Krøyer, og de to friluftsmalere havde meget til fælles.


Efter udstillingerne går vi over til Paludan Bogcafe i Fiolstræde 10, hvor vi har bestilt lækre stjerneskud til os alle kl. 13. Drikkevarer for egen regning (dog er der gratis vand).


Pris for medlemmer: uden frokost 110 kr. / med frokost 250 kr.

Pris for gæster:           uden frokost 160 kr. / med frokost 300 kr.


Bindende tilmelding og betaling senest den 4/1

Ekskursion til Gl. Strand

(Karen/Ulla)

Søndag den 4/2

Vi tager toget fra Måløv st. kl. 10.52.

Mødetid på museet kl. 11.45.


Vi får en omvisning i den danske kunstner Tove Storchs (f. 1981) udstilling. Hendes værker udfordrer beskuerens opfattelse af rum og virkelighed og stiller spørgsmål til, hvad skulptur er, og hvad den kan.


Frokost på Cafe Diamanten. Menu: Clubsandwich med kylling. Ønskes vegetarret gives besked ved tilmeldingen. Drikkevarer for egen regning.


Pris medlemmer: uden frokost 80 kr. / med frokost 195 kr.

Pris gæster:           uden frokost 130 kr. / med frokost 245 kr.


Bindende tilmelding og betaling senest den 19/1

Ekskursion til Ordrupgaard

(Britta/ Ulla)

Lørdag den 6/4

Afgang i fælles biler fra Smørum Kulturhus kl. 12.15

Omvisning kl. 13


Impressionismen og dens oversete kvinder.

I udstillingen vil man stifte bekendtskab med en række af de historisk oversete kvinder, der er blevet foreviget i flere af impressionismens mest ikoniske malerier – fra de sorte modeller i Édouard Manet og Edgar Degas’ billeder til de mange familiemedlemmer og venner, der fortrinsvis skildres i de kvindelige kunstneres værker. Udstillingen vil ikke blot undersøge måden, hvorpå disse kvinder er malet, men også interessere sig for deres identitet, hvilket åbner op for nye fortællinger og perspektiver på impressionismens banebrydende maleri og dens kunstnere.


Kl. 15 er der kaffe og kage på Fortunen, Ved Fortunen 33, 2800 Lyngby

Pris medlemmer: uden kaffe og kage 100 kr. / med kaffe og kage 175 kr.

Pris gæster:           uden kaffe og kage 150 kr. / med kaffe og kage 230 kr.


Bindende tilmelding og betaling senest den 26/3

Ekskursion til Willumsens Museum: ”Som et møl mod flammen”

(Ulla/Lone)

Lørdag den 25/5

Afgang i fælles biler fra Smørum Kulturhus kl. 11

Mødetid i museet kl. 11.45

 

Vi får en guidet tur i udstillingen ”Willumsen & Bigum. Som et møl  mod flammen” . Det er et visuelt hårdtslående og øjenåbnende møde mellem to af dansk kunsts vildeste malere.

Tilfælles har Bigum og Willumsen en nærmest tegneserieagtig stil, men med en dyb eksistentiel klangbund. To kunstnere med en troldsplint af storhedsvanvid i deres fortolkning af tilværelsens skønhed, poesi og absurditet – og som forholder sig frit, nysgerrigt og undrende til kunstens muligheder.

 

Vi spiser sen frokost kl. 14 i museets cafe. Menu: avokado-klapper.

Drikkevarer for egen regning.

 

Pris medlemmer: uden frokost 70 kr. / med frokost 135 kr.

Pris gæster:        uden frokost 100 kr. / med frokost 165 kr.

 

Bindende tilmelding og betaling senest den 8/5

Ekskursion til Copenhagen Contemporary (CC)

(Jessie)

Søndag den 16/6

Linie C fra Måløv kl. 9.57

Mødetid på CC kl. 11

 

Vores guide viser os rundt i særudstillingen Kapwani Kiwanga ”The Lenght of the Horizon” og små kik ind i de øvrige spændende udstillinger. Alvorlige temaer lurer lige under overfladen i Kapwani Kiwangas (f. 1978) forførende smukke værker.

Frokost: 3 stk. håndmad på Restaurant Lynetten.

Pris medlemmer: 75 kr. uden frokost / 160 kr. med frokost

Pris gæster:        125 kr. uden frokost / 210 kr. med frokost

 

Bindende tilmelding og betaling senest den 6/6

 

Kurser

Male- /tegneaftner med Pia Fonnesbech  

(Jessie)

3 torsdage 25/1, 22/2 og 21/3

Alle dage kl. 19-22 UNDER BIRKEN

 

Tre aftner hvor du kan få vejledning til dit maleri/tegning.

Tilmelding ikke nødvendigt.

Løbbinding v/ Anne Birgitte Beyer

(Ulla)

Lørdag den 27/1 og søndag den 28/1. kl. 9 – 15 UNDER BIRKEN


Løbbinding er kurvesyning. En teknik fra oldtiden og et meget hyggeligt håndarbejde.

Nål og saks, garn og snor. En tekstil pølseteknik til fremstilling af kurve, krukker, tasker, (blyants)beholdere m.m.

Løbbinding er en meget enkel teknik med så mange muligheder for mønstre og farvesammensætninger samt anvendelse af mange forskellige materialer, tynde som tykke.

Materialerne er hør- og papirgarn; sisal- og jutegarn m.m.


Kurset er både for begyndere og øvede.

Materialepris fra 80 kr.

Deltagerbrev med medbringeliste udsendes.


Pris for medlemmer 450 kr.

Pris for gæster 550 kr.

Kurset gennemføres med min. 10 og max. 12 deltagere.

Medlemmer har fortrinsret.


Bindende tilmelding og betaling senest den 11/1

Kursus i modellering med Alikka Garder Petersen

(Vinnie/Jessie)

Lørdag den 10/2 kl. 10-15 og søndag den 11/2 kl. 10-16 UNDER BIRKEN

 

Der bliver arbejdet med opgaver og individuelle snakke om det, I arbejder med. Desuden fælles gennemgang af dagens arbejder. Opgaverne vil indeholde teknikker og procesværktøjer.

Der vil blive arbejdet primært i en skulpturel kontekst, da alle de formmæssige og tekniske betragtninger er tydeligere i analysen af skulptur og kan overføres til arbejdet med brugsting.

Desuden introduktion til sinterbegitning.

Medbring egne materialer og en madpakke. Ler mv. kan tilkøbes.

 

Pris for medlemmer 500 kr.

Pris for gæster       800 kr.

Kurset gennemføres med min. 10 deltagere

Medlemmer har fortrinsret.

 

Bindende tilmelding og betaling den 25/1

Croquis-aften

(Jessie)

Tirsdag den 12/3 kl. 18.45 – 21.30 i Smørum Kulturhus

Dørene lukkes kl. 19

 

Medbring egne tegne-/malematerialer. Der er kardus til at tegne på og grafit, kul og tegneplader kan lånes.

 

Pris for medlemmer: 50 kr.

Pris for gæster:       80 kr.

 

Bindende tilmelding og betaling senest den 7/3

Keramik-aftner med Karin Lorentzen

(Jessie)

3 torsdage 14/3, 11/4 og 23/5 2023.

Alle dage kl. 19-22 UNDER BIRKEN

 

Som noget nyt har vi inviteret Karin Lorentzen til at være hos os tre aftner i foråret, hvor du kan få individuel vejledning i at arbejde skulpturelt.

Tilmelding er ikke nødvendigt.





Lav blomster af papir

(Karen og Britta)

Lørdag den 16/3 kl. 10-16 UNDER BIRKEN.

 

Vi laver forårsblomster sammen af papir, som kan holde og glæde i hjemmet i lang tid.

 

Medbring madpakke. Der bliver serveret kage til kaffen.

Pris for medlemmer 200 kr.

Pris for gæster       350 kr.

Kurset gennemføres med min. 10 personer.

Medlemmer har fortrinsret.

 

Bindende tilmelding og betaling senest den 4/3

Pastelkursus med Silja Salmistu

Lørdag den 27/4 kl. 10 – 15 og søndag den 28/4 kl. 10 – 16 UNDER BIRKEN

(Jette/Jessie)

 

Kurset er til alle, som har lyst til at lære om tørpastel (soft pastel) -

nybegyndere såvel som øvede.

Deltagere får et kik ind i nutidens pastelmaleri, præsentation af materialer. Silja demonstrerer egne metoder og teknikker.

Materialevalg spiller en vigtig rolle i, hvilket udtryk man vil opnå. Derfor får deltagere en mulighed for, gennem små øvelser, at afprøve forskellige typer pastelpapir og -farver.

Efter ”smagsprøver” arbejder vi hver på sit foretrukne underlag med selvvalgt motiv.

Medbring egne materialer og madpakke.

 

Pris for medlemmer 500 kr. + evt. materialekøb til øvelserne

Pris for gæster       800 kr. + evt. materialekøb til øvelserne

Kurset gennemføres med min. 10 og max. 12 deltagere

Medlemmer har fortrinsret.

 

Bindende tilmelding og betaling torsdag den 11/4

Temaaftener

Filmaften

(Britta/Karen)

Onsdag den 21/2 kl. 19 i Smørum Kulturhus

  

Biografisk drama

Den fraskilte Margaret møder fritidsmaleren Walter Keane, som gør sig i stemningsbilleder fra Paris, mens Margaret portrætterer børn. De bliver gift, og hendes sentimentale malerier bliver et hit på den amerikanske kunstscene i de gryende 1960'ere. Men Walter tager æren!

Filmen er instrueret af Tim Burton og har Amy Adams og Christoph Waltz i hovedrollerne.

 

Filmen vises i samarbejde med Smørum Bibliotek.


Gratis entré
Billetter kan bestilles på egedalbibliotekerne.dk


Tema-aften med kunstneren Niels Pugholm

(Jessie)

Torsdag den 18/4 kl. 19.30 i Smørum Kulturhus

 

Vi har fulgt Niels Pugholm, siden han gik på Kunstakademiet, og hvert 5. år kommer han og fortæller nyt om sin kunst. Så for nogle af os vil det være et glædeligt gensyn – for andre et nyt møde med en ung kunstner, der har rigtig meget på hjertet og hvis værker har megen humor. Pt. er det keramikken, der optager ham mest.

 

Pris: Medlemmer gratis, gæster 50 kr.

 

Tilmelding senest tirsdag den 16/4

Udstillinger


Medlemmernes egen Kunstudstilling

(Styregruppen MEK24/Lone/Jessie)

Lørdag den 9/3 – søndag den 17/3 i Smørum Kulturhus

Fernisering lørdag den 9/3 kl. 11-13

 

Udstillingen er åben lørdage og søndage kl. 12-16 samt hverdage kl. 14-17

Der er gratis adgang.

 

Du kan udstille malerier, akvareller, tekstiler, filt, bronze, glas, keramik mm.


Hvordan du tilmelder dig er udleveret sammen med halvårets medlemsblad.

 

Tilmelding for udstillere er senest den 9/2



Café-eftermiddag

Søndag den 17/3 2024 kl. 14 – 15.30 i Smørum kulturhus


Der vil være mulighed for at nyde et stykke lækker lagkage og varm kaffe og te.


Kl. 15.15 vil kunstlotteriets vinder blive trukket.

(Styregruppen MEK24/Lone/Jessie)

Under Birken i vinterferien


Uge 7

(Lone/Jessie)

Mandag den 12/2 til torsdag den 15/2. Alle dage kl. 12-17

UNDER BIRKEN

Børn på min. 7 år er velkomne i værkstederne, så tag dit barn/barnebarn med, så I kan være kreative sammen.


Sommerhøjskole


(Ulla/Lone/Jessie)

Søndag den 7/7 til fredag den 12/7

Søndag til torsdag kl. 10-15, fredag kl. 10-16 UNDER BIRKEN

Ekskursion tirsdag den 9/7 – eftermiddag med efterfølgende aftensmad.

 

Tema: Portræt

 

På årets sommerhøjskole, kan du arbejde med tegning, maling og keramik. Måske det hele eller kun en af materialerne. Der er mange måder at tilgå portrættet på. Vi kommer også til at arbejde med kompositioner ud fra fotografier. (Photoshop)

 

Forvent dig højskole med morgensang, fællesspisning, museumsbesøg, korte foredrag, oplæg og fællesskab.

Billedhugger Steffen Harder vil være vores guide og inspirator ugen igennem.

 

Ugens tema er et tilbud. Kursisterne er meget velkomne til at arbejde med det, som de hver især har lyst til og vil få feedback på det.

                            

Medbring: Egne materialer. Der bliver mulighed for at male på gulvpap. Ler kan tilkøbes.

Frokost, museumsbesøg mv. er inkluderet i prisen.

 

Pris for medlemmer: 2200 kr.

Pris for gæster:       3000 kr.

Sommerhøjskolen gennemføres med min. 10 deltagere

 

Bindende tilmelding og betaling senest den 22/5

Generalforsamling 


Tirsdag den 27/2 kl. 19.30 i Smørum Kulturhus

Dørene åbnes kl. 19

 

Forslag fra medlemmerne, der ønskes sat til afstemning på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 1/2

Særskilt invitation udsendes primært på mail.

 

Tilmelding senest onsdag den 21/2 af hensyn til traktementet efter generalforsamlingen.

Arbejdsdag

Under Birken


Mere information efter sommer.

Julestue


Mere information efter sommer.